Det umulige skete: Blåhvals encounter

Halvvejs på sejladsen fra Madeira til Tenerife, efter 30 timer for motor, fik vi vores alles hidtil største naturoplevelse. Der var blå himmel og oceanet var helt spejlblankt, så, som så ofte før, var vi en tur i masten, for at spejde efter hvaler, havskildpadder, fisk og ting i vandet. Det er sådan herude på de store have, at hvis der ligger noget og flyder i vandet, så tiltrækkes dyrene af det som var det en savanne i ørkenen. F.eks. hvis vi sejlede forbi en gammel spand, der lå og flød, så var der oftest en fisk under den. Pludselig ved middagstid så Henrik blåsten fra en hval ude i horisonten. Vi sejlede hen imod den og kunne se, at det var en meget stor hval i høj fart med kurs sydpå, ligesom os. Hvalen svømmede med en fart på optil 15 knob, så det så meget voldsomt ud, men før vi kom tæt på, dykkede den desværre ned.

 

Jakob foreslog at ligge båden stille og vente på den kom op for at trække luft, som hvaler gør hver 5.-20. min. Efter et kvarter så han en stor hval svømme under båden, og uden tøven tog han dykkermasken på og sprang ned til den, men svømmede dog hurtigt tilbage til badestigen, da han blev overrasket over hvor stor den var. På billedet snorkler Kathrine og man kan skimte skyggen af den store hval langt under båden. Vandets sigtbarhed er utrolig god så langt fra land, måske op til 50 m.

 

Hvalen kredsede rundt om båden i 20 min og var oppe at trække vejret, eller blæse som det hedder, 3 gange lige ved siden af båden. Efter et stykke tid fandt vi ud af, at det kun kunne være en blåhval, altså det største dyr, der nogensinde har levet på jorden. På billedet ses det store sprøjteværn omkring blåsthullet samt en ophøjet køl langs rygsøjlen, som er kendetegnende for blåhvalen.

 

Her ses et undervandsbillede af blåhvalens hoved. Den har et bredt U-formet hoved og en enkelt midtstillet køl fra blåsthullerne til snudespidsen, som er et sikkert og iøjnefaldende kendetegn for netop kun blåhvalen. Her svømmer den lige under os ca. 20 meter nede.

 

Her snorkler Kathrine med den ca. 20-25 m. lange blåhval, som nok har vejet optil 100 tons. Endnu et kendetegn er blåhvalens 3-4 m lange slanke luffer med spidse lyse ender. På billedet, og når vi så blåhvalen langt under os, så den ikke så stor ud, men dette er synsbedrag da sigtbarheden er så enormt god, f.eks. er den på dette billedet måske 30-40 meter under os. Indtil blåhvalen kom op til overfladen for at blæse, troede vi at vi var tættere på os. Det var først da den kom op til overfladen, at det gik op for os hvor stor den var, og altså længere væk end vi troede. Derfor holdt vi helt automatisk god afstand til hvalen.

 

Her slutter tyve fantastiske minutter da hvalen forsvinder i dybet. Her ses den enorme halefinne. Hvalen var utrolig rolig i sine bevægelser og svømmede meget langsom omkring os og kiggede nysgerrigt på os. Vi forestiller os, at den troede, at båden var en anden hval den kunne følges med eller en lille stime plankton som er dens føde. Blåhvalen svømmer i modsætning til andre hvaler alene eller parvis.

 

Bagefter gav vi os til at studere hvalbogen og de billeder vi tog. Herefter blev vi mere og mere overbeviste om, at det var en blåhval vi havde set. Her er nogle generelle facts om blåhvalen: En gennemsnitlig fuldvoksen blåhval har en længde på 24-27 m. og vejer mellem 100-120 ton. De største rapporterede blåhvaler er målt til 33 m. med en vægt på 190 ton. Den har et 6-12 m. højt blåst. Blåhvalen vandre mellem deres vinteropholdspladser ved ækvator til polerne om sommeren. Der findes 6000-14000 eksemplarer i verden, dog kun et par hundrede i Nordatlanten, hvilket kun gør vores oplevelse endnu mere unik.